Andreas Elkjær

Distriktsskoleleder,  Helsingør Kommune

Jeg har arbejdet med Charlotte omkring opstart af vores gruppetilbud for elever med autisme og ADHD på Grydemoseskolen. Charlotte har fungeret som både vejleder og sparringspartner i dette arbejde. Hun er kompetent, ambitiøs og har en virkelig stor viden indenfor det specialpædagogiske felt, herunder autismeområdet.

Charlotte arbejder målrettet og kommer med gode alternative forslag og metoder til, hvordan vi kan hjælpe elever med divergerende udfordringer og udvikle skolens specialtilbud".

Peter Stanley Andersen

Senior Partner, Via Trafik

"Jeg har benyttet mig af Charlotte til sparring omkring arbejdsmiljø.
Dette har givet mig en anderledes tilgang til mødet med visse ansatte, som jeg dagligt benytter.
Charlotte er rigtig dygtig indenfor det specialpædagogiske felt og har gode ideer til, hvordan jeg kan tilgå dagligdagen med et mere individuelt og praktisk fokus for at tilgodese individuelle behov.

Samtidig har jeg fået viden om, hvordan jeg ved brug af enkelte praktiske tiltag kan arrangere eks. sociale arrangementer i firmaet, så det bliver mere attraktivt for alle at deltage".

Hvorfor Diverge?

At løse sociale og arbejdsrelaterede udfordringer ved samtaler, er brugbart i rigtig mange situationer, når man arbejder med personer i mistrivsel. Det er derfor også den metode langt de fleste benytter. 

Jeg arbejder ud fra erfaringer om, at personen i mistrivsel, kan have stresssymptomer eller neurodivergerende udfordringer, der gør det vanskeligt at sidde i en samtale med f.eks. en vejleder eller leder. 

Mennesker med en neurodivergernende profil, bruger ofte kræfter på at aflæse social situationer, samtidig med at flere kan have svært ved at tyde mimik. I stedet for at sige det personen føler, bruges ofte energi på at finde frem til, hvad personen tror samtalepartneren ønsker at høre. Så samtalen kan blive hurtigt overstået.
I Diverge tages afsæt i miljøet i organisationen og det undersøges om der her kan skabes aflastende forbedringer, eller om der er noget der kan tydeliggøres i arbejdsprocesserne omkring de enkelte samarbejdsrelationer. 

Herefter kan en evt. individuel tilgang skabe den ønskede forandring. Vælges dette tages afsæt i neuropædagogiske redskaber, der bør benyttes til alle sådanne samtaler, i større eller mindre grad.

Diverge arbejder med metoder der er nødvendige for nogle, men gavner alle.