At løse sociale og arbejdsrelaterede udfordringer ved samtaler, er brugbart i rigtig mange situationer, når man arbejder med personer i mistrivsel. Det er derfor også den metode langt de fleste benytter. 

Jeg arbejder ud fra erfaringer om, at personen i mistrivsel, kan have stresssymptomer eller neurodivergerende udfordringer, der gør det vanskeligt at sidde i en samtale med f.eks. en vejleder eller leder. 

Mennesker med en neurodivergernende profil, bruger ofte kræfter på at aflæse social situationer, samtidig med at flere kan have svært ved at tyde mimik. I stedet for at sige det personen føler, bruges ofte energi på at finde frem til, hvad personen tror samtalepartneren ønsker at høre. Så samtalen kan blive hurtigt overstået.
I Diverge tages afsæt i miljøet i organisationen og det undersøges om der her kan skabes aflastende forbedringer, eller om der er noget der kan tydeliggøres i arbejdsprocesserne omkring de enkelte samarbejdsrelationer. 

Herefter kan en evt. individuel tilgang skabe den ønskede forandring. Vælges dette tages afsæt i neuropædagogiske redskaber, der bør benyttes til alle sådanne samtaler, i større eller mindre grad.

Diverge arbejder med metoder der er nødvendige for nogle, men gavner alle.